Billedcollage fra udstillingen i påsken. Vi udstillede igen i år tre forskellige steder og i Røde Tårn, Slagelse, var overskriften "At rejse er at leve". Rigtig mange af de andre i netværket, som jeg påskeudstiller sammen med, er berejste folk, som har masser af billeder med motiver fra rejser rundt omkring i verden. Det er i hvert fald mit indtryk ; )
Jeg drømmer altid om selv at være aktiv, når jeg er ude og rejse, men sandheden er at jeg bare holder ferie og ikke rigtigt får hverken tegnet eller malet noget... men uanset hvad, så får man jo altid inspirationen ; ) Men jeg havde altså ikke en masse rejsebilleder der kunne hives frem fra gemmerne, så derfor lavde jeg bl. a. denne collage ; )
På udstillingen i Skælskør var overskriften "Ordsprog/talemåder"... det må jeg vise en af de kommende dage, så kan vi prøve om I kan gætte hvilke ordspog/talemåder jeg har malet ; ) Den udfordring stillede vi nemlig også vores gæster, og der var i hvert fald nogen som syntes det var sjovt at gætte løs!