For lidt tid siden kreerede jeg denne rislampe til en udstilling.
Nu vil jeg give idéen videre.... til dig som skal holde en smuk fest f.eks. eller bare til at peppe op på verandaen, inde i huset eller noget helt helt andet...
Til min lampe har jeg brugt: Stærk te, som jeg allerførst har malet lampen med... det gør den lettere transparent og den får en varm tone. I bunden er den malet med neon som er tonet ud... alm. fortyndet akrylmaling. Herefter har jeg klippet silkepapir ud i 8 lag for at have 8 helt ens former til at placere rundt på lampen...i forskellige farver og former, lakeret på i et nogenlunde symmetrisk mønster... flere lag ovenpå hinanden indtil jeg syntes farverne var fine. Jeg startede i toppen og arbejdede mig nedad. De runde neonfarvede dutter er karton som er malet med neon. Til allersidst har jeg sprøjtet lampen med sort tusch... jeg brugte en tandbørste og min tommeltot ; )
Håber nogen kan bruge min idé... det er billigt og sjovt! Går det helt galt koster en ny lampe kun 20-40 kr. Et godt tip: Hæng lampen op i en snor imens du laver den..