torsdag, juli 26

Ferie fra bl. a. det her...

Dem fra sidste uge...


Jeg holder ferie... det er tiltrængt!
Men her er en lille præsentation af noget af det jeg nåede inden ferien.
Ha' det godt ude i sommerlandet : )


søndag, juli 22

Kom og vind...

Kom nærmere! Kom nærmere! Kom og køb et lod eller fire. Store vinderchancer!! Der udtrækkes 4 vindere... og præmierne er:



Reglerne er lidt som de plejer... Du skal betale for lodderne med goodwill til mig og min blog:


 1 lod   du er min Google-ven (fast læser med Google Friend Connect)

 4 lodder   ovenstående + du linker til min give-away på din blog eller facebook, ved at bruge billedet lige herover...

Skriv i kommentarfeltet hvor mange lodder du har gjort dig fortjent til, og så er du med i lodtrækningen om labels... Du kan få 1 eller 4 lodder

Alle som læser min blog kan altså deltage, også dem som ikke ejer en blog selv.... 

JEG TRÆKKER 4 VINDERE EFTER DEN 7. AUGUST - min fødselsdag ; )
NB! 2 ark pr. vinder

Se de labels du kan vinde...


fredag, juli 20

Glimt fra ugen...


1 · bogstaver med tapet
2 · nyt stof... måske får jeg tid i min ferie som begynder lige om snart...
3 · stokroserne blomstrer for første gang i min have : )
4 · stolen er et loppefund i barnestørrelse...
5 · katten har selv puttet sig under tæppet - den danske sommer!!
6 · frugt og grønt


G O D  W E E K E N D



tirsdag, juli 17

Håbets farve...


Ok, der sneg sig lige en turkis dåse ind fra min grønne hylde i reolen ; ) Resten taler vist for sig selv... Det grønne S ved jeg var en gave til en barnedåb lige her for ikke så længe siden.. 

Jeg når ikke at skære flere bogstaver på denne side af sommerferien. Dvs. dem som har bestilt skal nok få.. jeg er i fuld sving!

Det meste af ferien skal vi være herhjemme og slappe af... men om noget tid skal vi også et lille smut til...


...så gode FERIETIPS MODTAGES MEGET GERNE her indenfor de næste par uger, hvis nogen har været der og kan anbefale en café, en butik, en plads, et spisested...  hvad-som-helst der er værd at opleve ; )

Det er vist også meget godt, at Amsterdam ikke er lige med det samme, så kan vejret måske nå at blive lidt bedre... Kan godt se nu, at det er det forkerte år, vi har valgt ikke at tage meget langt syd på i sommerferien... 


søndag, juli 15

Labels...


Jeg har lavet labels (klistermærker) til Binemor og de er sendt... Binemor syr iPhone-covers og iPad-covers og alt muligt andet... jeg ved at der er et iPhone-cover på vej til mig og det glæder jeg mig til at modtage : ) Hvis du også mangler et cover, ved jeg at Binemor gerne vil opfylde dine specielle ønsker...  Men du kan også give hende frie hænder hvis du hellere vil det...

PS! Der er en give-away mere på vej her fra mig, som du kan vinde 
LABELS TIL f.eks. SKOLEBØGERNE...
...jeg sætter den i gang i løbet af den kommende uge... og håber at ikke alle mine læsere er taget på sommerferie...


lørdag, juli 14

Dryp dryp dryp...


...og så er billederne ikke engang fra i dag, men i torsdags tror jeg det var... Men de passer fint i dag også, i hvert fald her hvor jeg bor... alle farverne bliver så smukke i regnvejr : ) Skal man stikke tæerne ud eller skal man bare luske ind i tørvejr igen?

Ha' en dejlig regnvejrsdag


torsdag, juli 12

Det søde med det sure...



Vi har bagt cupcakes med citron, og toppet dem med marengs... Vi havde ikke en opskrift som lige passede, så vi mixede lidt og lod det være et eksperiment. De er nu ikke sure,  de er bare søde. Min datter er min hjælpebager... jeg vil kalde det sommerferietidsfordriv! 

En dejlig form for tidsfordriv : )


tirsdag, juli 10

Turkis... og en god bog... mv.

Endnu en side i Snullemors farveladeleg... ; )





· min vindueskarm · skiltet hænger indenfor...bliver brugt alt for lidt denne sommer · min reol er faktisk også inddelt i farver · nyindkøbt tapet til at bruge på bogstaver · sammenhængende bogstaver ·

Knokler stadig derudaf med at lave hjemmeside... I morgen skal der skæres masser af bogstaver, så jeg må hellere lade vær med at sidde oppe den halve nat som jeg har for vane. Er også i gang med en god bog : Undskyldningen at Hanne-Vibeke Holst - så er der noget at falde i søvn på, selvom den virker modsat, da jeg hele tiden har lyst til at læse videre... mine bedste anbefalinger!


mandag, juli 9

Gavetid...



Lod nr. 69 er købt af hende her · lod nr. 23 er købt af hende her...

Skriv til mig hvilket print I ønsker og jeg vil sende i løbet af ugen : )


fredag, juli 6

Blå...

...som havet ...som himlen på en sommerdag! Jeg burde jo have taget et billede af hav og himmel, nu hvor det er blevet sommervejr igen...  Men det må så blive en anden dag ; )


tebreve · kvittering fra en ferie i Tjekkiet for nogle år siden · fade fra hylden · bogstaver egen produktion · 13 : Svanehuset sommerhus ved Næsby Strand hvor vi kan li´at komme · en kande med stribede prikker...




onsdag, juli 4

Lilla

Så kom turen til...


Den lille stedmoderblomst vokser villigt i vores sten, den stammer fra sidste år og har sået sig selv · navne til et par tvillinger Silke & Lærke · kort i lilla · Libertyarmbånd · uglekort.... 
Det var så lilla!


tirsdag, juli 3

Rød som sommerens bær...



Jeg elsker alle de røde farver... eller jeg har i hvert fald mange af dem rundt omkring mig når jeg får kigget efter... men det gør det ikke nemmere, for der skal jo vælges ud, når der blogges i farver ; )

Jeg har valgt... stof fra hylden · jordbærkage som jeg har bagt og spist · elefantkort eget design · et kig i mit køkkenskab · søde røde kirsebær · et hæklet loppefund · fugl fra Spagat · tasker som hænger på min knage · et navneskilt fra egen produktion · Mustis lyserøde snude · Babushkamagnet på køkkenlågen · lidt illustration som matcher dagens farve herunder....