fredag, april 27

Give-away til alle mine læsere...



Så gik der næsten 2 måneder som blogger... Jeg har nu passeret 100 læsere og jeg glæder mig over at I er så mange som vil følge mig her...

Derfor er denne give-away til jer, som læser min blog fast : )

Jeg vil forære et navn efter eget valg til en af jer... Jeg håber at nogen af jer vil hjælpe mig lidt til gengæld med link & like....


Reglerne er flg.

 1 lod 
for en kommentar så jeg ved du vil deltage - skriv evt. hvem du vil give navnet til, hvis du har lyst... Nye læsere er også velkomne til at være med... men husk at melde dig som læser hvis du vil vinde, da denne give-away er lavet specielt for at forkæle mine faste læsere ; )

 2 lodder 
for et link på din egen blog, så jeg kan få lidt reklame...
Brug billedet herover...

 2 lodder 
for at "like" mine bogstaver på facebook...

Du kan altså deltage med i alt 1, 3 eller 5 lodder (læg lodderne sammen)

T R Æ K K E S   P I N S E D A G   D E N   2 7 .   M A J 





torsdag, april 26

What do you have...

. . . o n   y o u r   d e s k   t o d a y ?    

Bare et lille udpluk af ting som tilfældigvis var at finde på mit bord... faktisk en helt sjov lille fotoopgave - vil du være med? Lav en lille collage på bordet og tag et billede - læg evt. et link herunder, så andre også kan se hvad du har på bordet... Se en lignende collage i mit indlæg her






onsdag, april 25

Slidt op...

Min gamle nøglesnor sang på sidste vers, så derfor valgte jeg at bruge de sidste rester af mit dejlige ternede stof på at sy en ny til både mig og datteren. Min er i den lange version, min datters en lille kort en som ikke fylder for meget i tasken. Jeg har brug for den lange, da pointen er at jeg skal kunne spotte den i midt imellem alle mine ting og sager...




Syr du ikke selv, men har lyst til at få dig en keyhanger kan lignende købes i fru Schous lille butik nunu




tirsdag, april 24

Save my oceans...



Jeg bliver lige nødt til at vise jer denne video - både for budskabets skyld, men også fordi den bare er så fint lavet - se flere illustrationer og videoer lige her

søndag, april 22

Bordkort med filmtema...

Der har ikke været så meget tid til at passe min blog... jeg har haft lidt for travlt med andre ting. Noget af det jeg har lavet i denne uge er bordkort til de indbydelser som jeg tidigere har vist her på bloggen... de er sendt afsted, men her er lidt billeder. Se indbydelserne her...


Bordkortene her skal bruges til en konfirmation.

Jeg har fået en award mere. Fra HJERTERUM - tak : )  se awarden her


tirsdag, april 17

Rom i små bidder...

Her kommer så lidt af de næsten 700 billeder jeg tog i Rom.
Jeg har jo næsten lige fået nyt kamera, så det skulle rigtig luftes... der var måske nok lige nogen som engang imellem blev lidt trætte af at stå og vente på mig, som hele tiden kom bagud fordi jeg liiige skulle prøve at tage et billede af dit og dat... men nu hvor jeg har fået egen blog er det blevet endnu sjovere at tage billeder.

Her kan man i hvert fald få et lille indtryk af hvad der blandt andet fangede mig på vores tur rundt...
Læg mærke til Trentemøllerplakaten (herover) med italiensk tekst...

Egentlig havde jeg lavet sådan en alt-for-lang billedecollage... "alt-for-lang" fordi jeg blev nødt til at klippe collagen over i to bidder. Ellers kunne jeg ikke få hele billedet vist i oprindelig størrelse. Nogen gange bliver jeg vanvittig over at tingene ikke bliver vist lige sådan som jeg havde tænkt mig... måske er jeg fjollet, men nu havde jeg lige brugt en masse tid på det... fremover laver jeg ikke så store billeder ; )





lørdag, april 14

Hurtig uge...

En lille kort uge på 4 dage efter påsken... Faktisk alt for kort, når man er selvstændig, for opgaverne er ikke mindre, bare fordi ugen er kortere...




Billederne fra Rom er en stor portion at gå i gang med, så de lader lige vente på sig til jeg forhåbentlig får lidt bedre tid...

På billedet: Bl.a. et bordkort til Bedstemor ; ) Har lige sendt en stor portion bordkort til Norge
- se bordkortene lige HER på siden med indbydelser og andet festligt ; )

Rigtig god weekend til alle - håber foråret snart er med os igen : )


tirsdag, april 10

Udstilling ned - udstilling op...


I går : Udstilling ned - i dag : udstilling op... jeg vender tilbage senere : )
Her kan I se et af mine billeder....



Det måler 40 x 80 cm. - mixed media....Jeg skynder mig hurtigt videre...

  

torsdag, april 5

Rom... & fernisering i nye fjer...




Så er jeg hjemme igen efter en lille uge i dejlig solskin og 22° i Rom... det var koldt at komme hjem! Nu glæder jeg mig til at lege lidt med alle de billeder jeg fik knipset dernede, med mit nye kamera : )Vi var først hjemme natten mellem tirsdag og onsdag og i dag - skærtorsdag, var der fernisering på Fæstningen i  Korsør, hvor jeg udstiller sammen med Kunstnet Slagelse hele påsken. Jeg havde jo lovet mig selv at jeg skulle nå at sy noget af mit nye stof inden påske.... Onsdag blev derfor brugt på at sove længe... pakke lidt ud ... diverse klargøringsopgaver inden ferniseringen i dag, og sidst men ikke mindst: Jeg nåede at få syet mig en dejlig nederdel af mit nye stof, resultatet får I lige her:

































Jeg synes den blev helt fin... jeg foretrækker nederdele med læg så den ikke skal pose for meget omkring maven, og syr dem simpelthen på slump, altså læggene, da jeg er en utålmodig sjæl som ikke gider at sidde og måle op og bruge et mønster, derfor er jeg altid lidt nervøs for om det nu går op når jeg er nået rundt... men det lykkedes heldigvis endnu engang! 
Man har vel lov at være heldig ; )

Lidt billeder fra udstillingen følger... lidt senere... 

Rigtig god påske herfra : )

mandag, april 2

En pige i blåt...






















Et tryk fra januar... som jeg har trykket i min veninde Annes grafiske værksted i Aabenraa... måske et besøg værd her i påskeferien?

Jeg gad godt  : )